Besøg Danmarks største Miniature Loppemarked.
Miniatureforeningen “mini” holder Miniature Loppemarked lørdag den 3. september 2016 kl. 10.00 – 14.00. Loppemarkedet holdes i Farum Kulturhus, Teatersalen, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.
Alle de 60 stader er nu solgt, og de vil bugne af alle mulige forskellige ting til dukkehuse. Der vil være adskillige dukkehuse og rigtig mange fine ting til salg.
Alle kendte størrelsesforhold i dukkehuse og tilbehør inkl. dukker vil være repræsenteret. Det gælder fra de kendte skalaer 1:12 og 1:24 mv. over Lundby dukkehuse i skala 1:16 til gamle dukkehusting uden noget bestemt skalamål. Der vil være nye og brugte ting både håndlavede og købte til billige priser.
Som køber kan du være heldig at finde lige det, du mangler til dit miniaturehus eller måske møblere et helt dukkehus for rimelige penge til dig selv, dine børn eller børnebørn.
Kom og se de mange gode ting og få en snak om miniature med vores villige sælgere. Der er gratis entre.
Eventuelle spørgsmål om Miniature Loppemarkedet besvares ved henvendelse på mail miniloppe@gmail.com.