Der har vist sig en ekstra chance for at komme med på busturen til den store internationale miniaturemesse i Holland S`Hertogenbosch den 21. – 24. oktober 2016 for Miniatureforeningens medlemmer.

Der er nu så mange tilmeldte, at turen gennemføres, og der er stadig ledige pladser i bussen og mulighed for at bestille ekstra værelser på det dejlige Hotel Vught, hvor vi skal bo. Tilmeldingsfristen er derfor udsat til DEN 21. JULI, som er den absolut sidste frist for endelig bestilling på hotellet.

Til vores glæde kan vi desuden fortælle, at vores dygtige rejseleder har forhandlet sig frem til, at vi kan få weekendbilletter til messen for kun 5 Euro pr. stk. Det er omkring ½ pris.

Du kan se mere om rejsen – afgangstider, pris og tilmelding på foreningens hjemmeside https://miniforeningen.dk/?page_id=272, hvor du også kan finde messen hjemmesideadresse.