For miniaturister der gerne vil lave autentiske miljøer eller bare er på udkig efter nye ideer til dukkehuset, er der rigtig meget inspiration at hente på landets museer.

Vi er nogle stykker, der vil besøge Arbejdermuseet lørdag den 24. maj d.å., hvor vi bl.a. vil se Birthe Knuth’s modelhus. Modelhuset er omtalt i Miniatureforeningens Nyhedsbrev nr. 2 d.å. Hvis du har lyst til at se museet sammen med ligesindede – os der ser verden med 1:12 øjne – så mødes vi kl. 12.50 ved hovedindgangen på Nørreport Station. Derfra er der ca. 5 minutters gang til Rømersgade 22, hvor museet ligger. Du kan også tage direkte til museet, hvor vi samles kl. 13.00. Det koster 65 kr. at komme ind. Vi slutter besøget med kaffe og kiksekage eller sandkage i museets kaffebar.

Ring eller skriv gerne til undertegnede, hvis du vil høre nærmere om turen.

Lisa Tørngren. tlf. 2133 5608, e-mail toerngren@comcnet.dk