Så fik vi skudt sæsonen i gang med et velbesøgt medlemsmøde tirsdag den 18. august d.å. Fra nær og fjern havde 43 miniaturister fundet vej til Farum Kulturhus, heraf et nyt medlem, som vi byder hjertelig velkommen. Aftenes emne var små kranse af naturmaterialer. Og der var materialer nok at tage af. Hele sommeren havde Tove Palm samlet og tørret alt fra Klatrehortensia til Skvalderkålens blomsterskærme. Her kunne den af haveejere så forhadte plante endelig gøre nytte. For ikke at tale om Snerlerne, som normalt fjernes med hård hånd, så snart de viser sig i drivhuset. Men denne sommer har Tove vandet dem, for at få tilstrækkelig af Snerlens smidige stængler til de små kranse. Tak til Havekonen til en sjov og inspirerende aften.

kranse-web

Eksempler på små kranse.

Tove_palm-01

Havekonen med de høstede Snerler.

Tove_palm-02

Alverdens tørrede planter. Her Klatrehortensia.