Helt tilbage i 1998 har det været en tradition, at nogle af foreningens medlemmer laver en udstilling i forbindelse med Dukkehusfestivalen i Farum.
Der har været mange fine udstillinger i årenes løb, så det var en udfordring at finde på noget nyt. Bestyrelsen besluttede derfor, at arrangere en workshop den 22. september 2022, som alle interesserede var velkomne til at deltage i.
På workshoppen drøftede deltagerne alle mulige forslag og valgte det, der var mest stemning for.
Valget faldt på, at der på en plade 30 x 30 cm skulle laves et ude areal med en facade/baggård eller horisont. Det kunne være en forhave, en baghave eller en baggård. Eller måske en udendørs cafe, en strand eller lignende. Der var ikke noget krav til årstid eller årstal.
Der ud over blev de 22 udstillere opfordret til at skrive en lille historie om deres projekt.
Alle historierne med billeder blev samlet i en lille pamflet, som interesserede kunne få på dagen. Du kan se den på følgende link: 1 Folder Udstilling 2023.
Klik på billederne, så du kan se dem i stor størrelse sammen med underteksterne.
Årets sidste kaffe i haven af Elsa Larsen.
Min mand og jeg elsker at sidde i haven og drikke formiddagskaffe, når vejret er til det.
I 2022 holdt det gode vejr ind i efteråret, så træerne var begyndt at få efterårsfarver og tabe nogle af bladene, da vi drak årets sidste kaffe i haven.
Dette gav mig idéen til at lave dette display.
Det er ikke en nøjagtig kopi af vores have, men det illustrerer en komprimeret stemning af denne dag.
Baggård i det gamle København. af Jytte Boisen.
En baggård lavet i en gammel skuffe, inspireret af en baggård i det gamle København sidst i 40'erne – først i 50'erne.
Dengang børnene var ude og lege i gården og de store jernskraldespande stod og lugtede. Gårdsangerne kom forbi og man smed penge pakket ind i papir, ned til dem.
Desværre er de lige gået i dette øjebliksbillede.
Nørregade 21 af Kirsten Børsting
På første sal bor hr og fru Hansen med deres tre børn. Lone på 14, Ole på 10 og lillesøster Marie, der lige har lært at kravle.
Før boede familien i et lille hus på landet, men så blev hr Hansen fyret. Som arbejdsløs havde de ikke råd til at bo i huset og familien måtte flytte.
Fru Hansen vasker tøj for de andre beboere i huset og Lone hjælper hende. Hun er nu i vaskekælderen efter en ny portion tøj, mens Ole på 10 ser efter lillesøster Marie. Hun leger i sandkassen med sin nye veninde Petra.
Vi må håbe, at Ole husker at se efter Marie og han ikke er for optaget af sin fodboldkamp med vennen Leo.
Hr Hansen bruger det meste af dagen på at drikke øl med viceværten. Efter den store krig er det svært at få arbejde.
Peter elsker Lone og hun elsker ham, selvom han ikke kan stave.
Forladt byVilla af Marianne Kunkel.
Det er september, og min lille byVilla står forladt og misligholdt.
Det er flere år siden, at den tidligere ejer døde, og huset har stået forladt siden.
Har tidligere været til salg, men det ser ud til at være opgivet, og huset venter vel bare på at blive revet ned.
Huset var i en periode hjemsted for nogle narkomaner, der har sparket døren ind. Deres efterladenskaber står stadig i vinduet.
Jeg var hurtigt klar over, at jeg ville lave noget gammelt. Så kan man få brugt noget af det man har gemt, og da jeg så faldt over en pose blandede døre og vinduer på loppemarkedet, så var idéen der.
Hele opbygningen har kun kostet mig de 25 kr. jeg gav for døre og vinduer, resten havde jeg.
Mens jeg arbejdede på huset, fik jeg helt ondt af dette gamle forsømte hus, men måske er der alligevel nogle der køber det - og sætter det i stand ?
Enchanted Forest Flowers af Lena Nyrop.
Jeg har bygget en blomsterbutik med baghave, hvor butiksindehaveren Rosa har et orangeri med plads til alle de fine afskårne blomster som hun sælger.
I haven har Rosa et arbejdsbord, hvor hun kan plante og lave dekorationer.
Butikkens kunder har mulighed for at gå ud i haven, hvor der også
er et udvalg af planter.
En dag i middelalderen af Ena Petersen.
Nu har krokonen fodrede hønsene, gjort klar til marked og åbnet kroen.
Hun er klar, til godt folk kommer for at handle og får sig en tår over tørsten i kroen
af Ena Petersen.
Nu har krokonen fodrede hønsene, gjort klar til marked og åbnet kroen.
Hun er klar, til godt folk kommer for at handle og får sig en tår over tørsten i kroen.
Butik Brugskunst med have af Marianne Winberg.
Mit projekt handler om Sandras og Mias lille butik.
Sandra er vild med parfumer, undertøj og kjoler og laver en masse hjemmelavede tasker mm.
Mia elsker eksklusive loppefund og har fyldt godt op på alle flader
De er ikke så glade for havearbejde så en græsplæne og en enkelt potte er hvad det bliver til. Måske ændrer det sig når de bliver lidt ældre.
Kolonihavehus med vild have af Lotte Zastrow.
Det er midt på sommeren.
Det unge par (Charlotte og Thomas) har arvet et kolonihavehus sidste sommer, fra Charlotte’s oldemor, der blev 88 år.
De vil lade haven være sådan lidt vild med vilje, men vil da prøve at få det lille kolonihavehus renoveret lidt med tiden.
I dag er det fantastisk vejer, og dagen skal nydes i haven
Fransk gårdhave af Maja Stenskov Hansen.
Madame har købt et lille hus med gårdhave på sin hjemegn i syd Frankrig - i nærheden af sin søster Léonor’s hus.
Som ganske ung, rejste Madame til Paris, der havde hun stor succes, med sin kjole salon Yvet.
Nu vil Madame gerne dyrke sin anden store passion ”blomster” og i øvrigt nyde samværet med søsteren og fuglesang i haven.
I dag venter Madame besøg af Léonor til hygge i haven og efterfølgende middag, hun har derfor været på marked og købt friske flúte, måske har Léonor nogle af sine pragtfulde Syrener med - fra sin have.