I Miniature Nyt nr. 5/2021 kan du se Mona Joan Hemmingsens artikel: Hvem er jeg? Hvorfor har jeg gang i det jeg har?
Mona har illustreret artiklen med ikke mindre end 45 fine billeder. Desværre blev der ikke plads til alle billederne i Miniature Nyt, men du kan se alle billederne med Monas forklarende tekster i nedenstående galleri.
I Monas store dukkehus kan du møde alle beboerne i Torsby Svane Apotek, og se hvordan hun har indrettet privaten og alle rummene på apoteket både forretningen og alle de rum, hvor medicinen bliver til og opbevaret mv.
Klik på et billede, og se alle billederne i stor størrelse sammen med de forklarende undertekster.
Der er i alt 45 billeder fordelt på 3 sider i galleriet.
1. sal på Torsby Svane Apotek
Fra trappeopgangen kommer man ind i ”Tørvarelageret”.
Hylderne er desværre ikke fyldt op endnu. Det er lige det med de mange etiketter.
Ovenpå skabene står der forskellige vægte og på hylden over døren står der mortere i
forskellige størrelser.
Paptønden ved døren, er en gammel pilleemballage fra ”Kolding Løve Apotek”, som jeg har
fået af en tidligere apoteker.
Tv for tørvarelageret ligger laboratoriet.
Det er så her det hele sker, hvor magien opstår og medicinen bliver til.
Der findes alverdens spændende herligheder i dette rum.
Små reagensglas hvor korkproppen kan tages af.
Mortere i mange størrelser og af flere typer materiale.
Timeglas.
Vægt med små lodder.
Målebægre og op øseskeer i forskellig størrelse.
Kolber, petriskåle, pincetter
Jeg mangler at få fremstillet et ”Pilletrillebrædt”.
Dette billede har jeg til hensigt at bruge som glasloft i Officinet.
Apoteker Stephan Svoboda, ejer af Kolding Svane Apotek, fik i anledning af et jubilæum,
Heerup til at lave Litografiet ”Kolding Svanen”, som blev fremstillet i 200 eksemplarer. Disse
blev givet til kunder, som læger, dyrlæger ect. (Jeg er den heldige ejer af nr 200, som jeg har
fået af Svoboda selv).