Dukkehus som erindringsværksted

På temaaftenen den 12. september 2013 fortalte Tove Palm i ord og billeder om, hvordan hun fik hukommelsen på gled og kom i tanker om mange detaljer om sit og sin families liv og boligindretning. Det blev til et hus med tre generationers hjem, som blev vist med et power point show og et par billedkasser. Dukkehuset var udstillet på Ballerup Museum i en længere periode i 2012.
Der var inspiration og mange gode ideer at hente i Toves fortælling. Til støtte for hukommelsen havde Tove gjort flittigt brug af søgning af informationer på nettet, hvor man blandt meget andet kan finde Daells Varehuskatalogerne på det kgl. Biblioteks hjemmeside. Katalogerne, der udkom fra 1911 til slutningen af 1990’erne, er en sand guldgrube af illustration og oplysning om mode, boligindretning og meget andet i næsten et helt århundrede.
Se mere om Dukkehuset som erindringsværkstedet under Tove Palms billeder.

Comments are closed.