Busrejse til miniaturemesse i Rheda
Efter den lange Corona-pause er der igen mulighed for at rejse til Tysklands største miniaturemesse 1zu12 i Rheda-Wiedenbrück.
Hanne Lauritsen har i samarbejde med NILLES REJSER arrangeret en rejse til messen den 26. – 29. maj 2023.
På messen vil der være omkring 200 stande (antallet er baseret på sidst der var messe). Det er her nogle af de største miniaturekunsthåndværkere udstiller og sælger deres unikke ting. Men der er også billigere ting, og masser af spændende ting til gør-det-selv-folket. Kort sagt, der er noget for alle miniatureinteresserede.
Busturen starter i Dybvad og kører ned gennem Jylland med i alt 10 opsamlingssteder. For deltagere fra Fyn og Sjælland er det relativt nemt at tage toget til f.eks. Kolding station, som er det sidste opsamlingssted på turen.
På indbydelsen til turen kan du se alle oplysningerne om turen: Kontakt, priser og betaling, opsamlingssteder, rejsebeskrivelse, entre til messen, valuta, hotel og hvad der er inkluderet i rejsens pris.
Du kan læse mere om messen på www.1zu12.com/Messe_Main_Grau_htm.
Hanne Lauritsen kan kontaktes på mail: hannelauritsen.dk@gmail.com.
Hele indbydelsen kan ses på følgende link: Rheda 2023.