Miniatureforeningen “mini” havde igen en stor flot udstilling på Dukkehusfestivalen i Farum den 6. og 7. maj 2017. Denne gang var ideen at vise mangfoldigheden i vores hobby.
Emnet for udstillingen var frit. Foreningens medlemmer blev opfordret til at bidrage med større eller mindre projekter. Den eneste betingelse var, at det skulle være noget, der ikke havde været udstillet før. Der var i alt 25 af medlemmerne, der udstillede forskellige flotte projekter.
Desuden blev der på udstillingen vist et eksemplar af alle de ting, medlemmerne har lavet på medlemsmøder og kurser i de sidste par år.
Du kan se alle de mange billeder med et væld af detaljer under Gallerier på foreningens hjemmeside:
https://miniforeningen.dk/?page_id=6099