Interessen for Miniatureforeningen ”mini”s Miniature Loppemarked lørdag den 3. september d.å. i Farum Kulturhus har været overvældende
De fleste af de 60 stader er allerede solgt til foreningens medlemmer. De få ledige stader, der er tilbage, udbydes nu til andre interesserede.
Staderne sælges efter ”først til mølle” princippet. Et stade består af ½ bord (90 x 80 cm), og det koster 50 kr. Loppemarkedet er kun for miniature, men til gengæld i alle kendte skalamål både nyt og gammelt, købt eller hjemmelavet. Ikke noget med dukker, bamser eller andet legetøj i almindelig størrelse. Der er gratis entre til Loppemarkedet.
Er du eventuelt interesseret i et stade, kan du få flere oplysninger om Loppemarkedet, tilmelding mv. på foreningens hjemmeside under ”Hvad sker der – i Danmark”: https://miniforeningen.dk/?page_id=29