I forbindelse med den kommende Dukkehusfestival i Farum afholdes der tre workshops. Fredag den 29. april underviser blomsterkunstner Lene Mathiasen i, hvordan man lavet en smuk dekoration med et blomsterfad og to lys. Mandag den 2. maj er der to muligheder at vælge imellem. Helena fra Fashion Dolls in Miniature underviser i at lave en af hendes fantastiske dukke. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige dukker. Desuden underviser Angelique fra Bibian Poppenhuis Miniaturen i, hvordan man laver en spændende og anderledes kommode med trekantede skuffer. De tre workshops er åbne for alle interesserede miniaturister.
Beskrivelse af tilbuddene, tid, sted, pris, tilmelding og praktiske oplysninger kan ses på Dukkehusfestivalens hjemmeside www.dukkehusfestival.dk eller på Miniatureforeningens hjemmeside under ”Hvad sker der – i Danmark” https://miniforeningen.dk/?page_id=29