Solen skinner og det er snart sommerferie. Miniatureforeningen holder ferie i hele juli – se den vedhæftede årskalender, men inden vi går på ferie har vi det sidste medlemsmøde og en lang lørdag.

Mandag den 22. juni 2026 har vi ”Bytteaften”. Alle er velkomne, også selvom du ikke har noget at bytte med. Kom med det du har tilovers og som du ikke synes du kan sælge på f.eks. Loppemarkedet. Alt det som du synes der er for godt til at smide ud, måske er det lige det en af de andre mangler. Vi afslutter aftenen med fælles kage og kaffe inden vi ønsker god sommer.

Billedet viser noget af det der vil være med til bytteaften.