Det Gule Konditori af Birgit Jalling.
Konditoriet har eksisteret i mange år. Det er meget velrenommeret og er især berømt for sine lækre kager.
Indehaveren: Karen Hansen, har haft konditoriet i ca. 10 år. Hun er uddannet konditor i Frankrig og på La Glace i København.
Karen Hansen lægger vægt på de håndværksmæssige traditioner. Hun siger ”Begyndelsen på alt godt bagværk er førsteklasses råvarer”.
Lene Skov er kommet på konditoriet, siden hun var barn, hun kommer mindst en gang om ugen. Hun holder specielt meget af konditoriets chokoladekage, hendes veninde (som lige nu er på toilettet) kan også lide at komme på ”Det gule Konditori”, hendes favoritkage er prinsessekagen.
Den anden kunde, Lars Olsen, er også stamkunde. Han kender Lene, og når de mødes på konditoriet, får de sig som regel en lille sludder.