Mini-nisserne på Ballerup Museum

En af de mange festlige nisser, du kan finde på Pederstrup-gård i Ballerup.

I perioden 16. november til 22. december 2021 flytter mini- nisserne ind i udstillingen på Pederstrupgård, Ballerup Museum.

På udstillingen kan du gå på opdagelse efter nisserne, der har travlt med julens mange gøremål. Nisserne sylter, læser julehistorier, hol­der bystævnemøde og meget mere.

Nisserne blev fremstillet på Tove Palms jule-dukkeværksted i 2016, hvor en række af Miniatureforeningens medlemmer slog fantasien løs og skabte en masse søde og sjove nisser i alle mulige situationer.

Nisserne tilhører Ballerup Museum, og de har i årenes løb flere gan­ge været en del af museets juleudstilling.

Adressen er Ballerup Museum, Pederstrupvej 51-53, 2750 Ballerup, åbningstider tirsdag-fredag 10-15, søndag 11-15, gratis adgang. Se desuden Ballerup Museums hjemmeside www.ballerupmuseum.dk.

Har du ikke mulighed for at besøge museet, kan du se alle misserne her: https://share.icloud.com/photos/04PZyO5tAz4jOKLAvRdGjYZ4g.

This entry was posted in Medlemsdebat. Bookmark the permalink.

Skriv et svar