Tove Palms billeder

Dette er et galleri med billeder fra flere af Tove Palms miniatureprojekter.
Her vises nederst på siden Tove Palms slagterforretning, derefter følger Dukkehus som erindringsværksted og umiddelbart herunder vises billeder fra modelbyggeriet af Ledøje Kirke :

Ledøje Kirke
Historien om, hvorfor modelbyggeriet kom i stand, hvordan kirkemodellen blev lavet og hvor den bliver udstillet, kan du læse om i Miniatureforeningens Nyhedsbrev nr. 3 februar 2014.
Bemærk, at der er to sider med billeder.

Dukkehus som erindringsværksted
Tove Palm har brugt miniaturerne til at lukke op for ellers glemte erindringer om sin barndom og ungdom. Hun har bygget et stort dukkehus med autentiske stuer med relation til sit eget liv.

På husets 1. sal er hendes mormor og morfars stuer fra begyndelsen af 1950érne genskabt.

På 2. sal ses Toves forældres stuer fra 2 forskellige tidsperioder.
I stuen fra 1949 boede Tove som barn sammen med forældrene. Forældrenes anden stue fra 1960 viser, hvordan forældrene i efterkrigsårene fik mulighed for at skifte de gamle møbler ud med noget mere moderne i teaktræ og bøgetræ.

I tagetagen findes 2 værelser, som Tove har haft som barn.
Der er værelset fra 1954, hvor hun var 8-9 år, og værelset fra 1958, hvor hun var 13-14 år.

På husets 3. sal ses en gendigtning af stuerne i Toves hjem i Ballerup, hvor hun boede som ung mor i 1975.
Tove har altid været glad for stærke rene farver. Det kommer til udtryk i butikken “Flotte Farver” i stueetagen.

Tove laver rigtig mange af sine ting selv. Hun mestrer det meste fra træarbejde over broderi og fimo til at lave bøger og billeder ved hjælp af computerteknik. Og så er hun kreativ ud over det sædvanlige og har et udpræget talent for og tegne, male og lave papirklip.
Toves fantastiske miniaturearbejde blev omtalt i en stor artikel i det engelske miniatureblad Dolls House & Miniature Scene maj 2013. Dukkehuset var desuden udstillet på Ballerup Muserum i en længere periode i 2012.

Se billederne her – bemærk at der er to sider med billeder.
Se desuden omtalen af dukkehuset under temaaftener.

Tove Palms slagterforretning
Min far kom i lære hos slagtermester Eliassen på Finsensvej på Frederiksberg i 1933. Denne lille butik i skala 1:12 blev lavet i 2004-2005 efter råd og vejledning fra min far. Da den blev udstillet på Dukkehusfestivalen april 2005, stod min 86-årige far fast plantet ved siden af den og fortalte alle tilskuere om livet som butiksslagter.

no images were found

Comments are closed.