Bustur til Rheda

De to jyske miniaturister Erna Bach og Hanne Lauritsen gentager succesen fra 2018. De arrangerer en busrejse til miniaturemessen 1 zu 12 i Rheda-Wiedenbeück den 5. – 8. juni 2020.

Messen er den største i Tyskland med omkring 200 stande. Det er her, nogle af de største miniature-kunsthåndværkere udstiller og sælger deres unikke ting. Men der er også billige­re ting, og masser af spændende ting til gør-det-selv-folket.

Kort sagt, der er noget for alle miniatureinteresserede. Du kan se mere om messen på www.1zu12.com.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Nilles Rejser, som også har det økonomiske ansvar.

Bussen kører ned gennem Jylland, hvor der er flere opsamlingssteder undervejs. Som eksempel kan man tage toget fra København eller en af mellemstationerne mod Jylland og stå på bussen i Kolding.

Se kontakt, tilmelding, pris, betaling, indhold og rejseplan på foreningens hjemmeside: Bustur til Rheda

This entry was posted in Medlemsdebat. Bookmark the permalink.

Skriv et svar